Nyhedsbrev nr. 2 - Tjekko er solgt

9. Aug, 2011 19:44

På baggrund af Tjekkos flotte resultater både nationalt som internationalt, har Claire De Ridder (NL) give et bud på Tjekko som bestyrelsen har valgt at sige ja til. Tjekko har været igennem en handelsundersøgelse som han bestod og Claire har underskrevet handlen. Salget af Tjekko er forinden afklaret med VKT 2 som normalt bruger ham. Holdet fortsætter med Saxo.

Tjekko overdrages til Claire efter EM i Frankrig og VKT 2 deltager i NM/DM med Saxo.

Lasse & co er i gang med at finde en ny hest til klubben og har foreløbig været ude og kigge på flere heste, dog er den rigtige ikke fundet endnu.

Bestyrelsen har godkendt handlen og pengene der kommer ind for Tjekko vil kunne give klubben en økonomisk gevinst som vil kunne bruges til mange ting for klubben.

Generelt om salg af klubbens heste

På baggrund af den succes klubben har, er der mange forespørgsler på køb af vores heste.

Bestyrelsen og Lasse er klar over den påvirkning et salg af en hest kan have hos nogle af vores medlemmer. Vi ved at der kan være tilknyttet mange følelser til hesten; Man kender den, man har været måske med til at bygge den op, den er 'verdens beste hest' og nu skal den sælges og man skal til at starte forfra med en ny hest, øv øv.

Bestyrelsen er meget bevidst om dette og har også dette inde i overvejelserne ved et eventuelt salg, men samtidig skal man i en bestyrelse også kunne se i krystalkuglen og sikre klubbens eksistens. Kommunen skærer løbende tilskud ned, nyt grej koster mange penge og så videre.
En del af bestyrelsesarbejde går derfor også med at sikre klubben økonomisk og sørge for at der er råd til at klubben kan kører på det høje niveau som den har.

Vi håber der er forståelse for at bestyrelsen en gang i mellem må tage nogle, for jer, upopulærer beslutninger, men det er i klubbens ånd at vi arbejder og vi vil gerne forsætte med at være en del af DANMARKS BEDSTE VOLTIGEKLUB.

Såfremt der er spørgmål til ovenstående, er i velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Tags: Tjekko er solgt

den-jyske-sparekasse.png
Voltigeklubben Tommysminde, Hvejselvej 63, Hvejsel 7300 Jelling